Fem milliarder i tap

[Jørgen Sømod]

Så kan du i stedet fortælle Samlerforums medlemmer, hvorfor mange har taget fejl af den rette vægt. Det må en historiker da kunne.

[MarkusLømo]

Fyttikatta, nå står ikke verden til påske.

Auda! Da har vi ikke lenge igjen.....

[MarkusLømo]

Så kan du i stedet fortælle Samlerforums medlemmer, hvorfor mange har taget fejl af den rette vægt. Det må en historiker da kunne.

Er nok en yrkeshemmelighet. Du forteller da heller ikke alt du vet her inne, gjør du vel?

[Kjetil Kvist]

Fyttikatta, nå står ikke verden til påske.

Auda! Da har vi ikke lenge igjen.....

21. desember 2012.

[Jørgen Sømod]

Iøvrigt er guldet slet ikke steget. Det er de forskelige valutaer, der er faldet. I de "gode" gamle dage kostede guld 2 kroner 48 øre pr. gram. Hvad var en årsløn på daværende tidspunkt? Så se, hvor meget guld, der kunne købes for en normal årsløn. Resultat. Guldet er stadig billigt.

[Kjetil Kvist]

Det forutsetter jo i og for seg at en times arbeid omtrent er verdt det samme idag som for 100 år siden. Eller at en times arbeid er like mye verdt i Norge som i Kina, eller i Mexico eller India. Og det vet vi jo at det ikke er. En times arbeid i India er fortsatt billigere enn tilsvarende time i Norge, og det selv om gullet er like dyrt i her som der. Så ja, gull er nok relativt sett billigere i Norge enn i India - om man bruker en times arbeid som sammenligningsgrunnlag.

[Myge]

All luft inni bobler er billig.

[Kjetil Kvist]

All luft inni bobler er billig.

Ikke i Stratos. Der koster luft ekstra.

[Askeladd]

For ikke å snakke om en Dom Perignon Rose 1996, 150 cl, som har den nette sum av kr 5.999,- på polet Mye luftbobler for penga.

[Myge]

Får håpe Norges Bank fortsatt har slike på lager i alle fall.

[mynt01]

OL og hundreårsmynter i gull til under spotpris Hos Roschberg og Numisma.

http://www.roschberg.no/shop/

https://www.numisma.no/

[Jørgen Sømod]

I min mail af i dag kl. 12,07 opfordrede jeg Kjetil Kvist i hans egenskab af at være påstået historiker til at fortælle dette forums medlemmer, hvorfor der var meddelt så forskellige vægte af en ounze. Da han ikke er i stand til det, og jeg mener, at dette ikke skal komme forummets medlemmer til skade, følger hermed forklaringen.
I ældre tid var det således, at hvert land, ja ofte hver by havde sit eget system for mål og vægt. Navnene var i reglen de samme, men størrelserne kunne variere. Og ikke nok med det, da var der forskelligheder mellem de normale handlende, guldsmedene og apothekerne.
Eksempelvis regnede de norske guldsmede en ounze til 29,2493 gram, mens den norske apotheker regnede den til at være 29,8206 gram. I mange år blev London anset for at være centrum for verdenshandelen med metaller. Derfor benyttede man følgelig de engelske guldsmedes vægt af en ounze, i daglig tale kaldet en troy ounze, 31,1035 gram, hvilken vægtenhed nu er indgået som international standard ved handel med guld.

[sundfar]

Mer om troy ounce og gullmåleenheter her:
http://goldinfo.net/Gold-grams.aspx

[Kjetil Kvist]

I min mail af i dag kl. 12,07 opfordrede jeg Kjetil Kvist i hans egenskab af at være påstået historiker til at fortælle dette forums medlemmer [...bla, bla, bla]

Denne, skal vi kalle det duellen, er visst noe som bare foregår inne i ditt eget lille hode. Beklager, men du er ikke så interessant at du har evner til å styre hva jeg bruker dagen eller forumet til.

Interesserte i gamle norske mål og vekter kan finne fram Norsk historisk leksikon, som også inneholder referanser til en rekke andre verker om temaet. De som vil gå lenger tilbake i tid kan stikke på biblioteket å låne Ertog og øre: Den gamle norske vegt av A.W. Brøgger, og så fortsette å nøste derfra. Det er skrevet en del om dette opp gjennom årene.

Ditt lokale bibliotek plikter å låne deg alle slags bøker helt gratis - også Sømods verker.

[Jørgen Sømod]

Kjetil, det var dig selv, der startede ved at ville have mig til at fortælle om en gravør. Og da jeg bad dig om at præcisere dit spørgsmål, da fik jeg ikke et svar, men tågesnak. Har man sagt A, må man også sige B.
Og med hensyn til, at biblioteker har pligt til at fremskaffe mine bøger - helt gratis for låneren, da er det så glimrende, for når folk (med undtagelse af dig, selvfølgelig) ser dem, da opdager de, at dem kan de ikke undvære.